Blackies Tamrotter

Sidste nyt:

16. februar 2014: Efter blot 6 måneder indså jeg at kongepythoner ikke var en slangeart for mig pga. deres tendens til ikke at ville spise i flere måneder ved den mindste smule stress eller uro omkring terrariet og i starten af januar begyndte jeg at lede efter et nyt hjem til Grima hos nogen der havde erfaringen med kongepythoner. Men først idag, efter halvanden måneds søgning, lykkedes det at finde et nyt hjem til Grima og han er nu flyttet ud til en opdrætter, der godt kunne bruge ham i sin avl. Samtidig er rottebestanden blevet forøget med en lille sød seal point hooded siamese dreng, som blev introduceret til de 4 store bamser på sofaen i en time, og allerede fra første sekund blev den lille nye slikket og vasket på skift af alle de andre, og han blev bare accepteret med det samme og han har på intet tidspunkt haft behov for at gemme sig, hverken på sofaen eller i buret. På sofaen var det kun os og vores newfoundlænder han var en smule usikker overfor, men usikkerheden overfor os, forsvandt mindre end en time efter at han var kommet ind i buret, hvor han begyndte at spoinke rundt, når man rørte ham på ryggen. Den lille fyr har fået navnet Charlie, og han har allerede fået sin egen side med de første billeder.
10. november 2013: Vi har idag måtte sige farvel til den sidste rotte fra mit eget opdræt, da Blackies Gandalf igennem længere tid har voldt problemer i den lille gruppe og har angrebet de andre uden grund, og den sidste uge lavede han flere bidsår på de andre og især den unge og rolige Jago blev hårdt ramt med en grim flænge i sidste uge og nu et bidsår på bagbenet her til aften. Gandalf's adfærd kunne ikke længere forsvares og jeg besluttede det skulle slutte nu, og da jeg tog ham ud af buret forsøgte han at bide ud efter mine fingre, hvilket han ellers aldrig havde forsøgt før. Jeg er overbevist om at Gandalf led af samme problem som sin onkel, Blackies Elmo, som konstant var stresset og som også fik disse voldsomme udbrud med uprovokerede angreb på de andre i gruppen.
5. november 2013: Vi har idag måtte tage afsked med gamle Blackies Chucky, som blev 2 år og 7 måneder gammel. Chucky var udover vægttab og svigtende bagben begyndt at få mislyde, samt havde fået en lille tumor.
5. oktober 2013: Vi har idag været på Reptil & Terrariemessen i Rødovre, hvor vi kom hjem med en smuk lille 3 måneder gammel kornsnogepige, 2 buskhalemus (hunner), og samt et par fede sandrotter. Begge gnaverarter er gamle kendinge herhjemme, da jeg havde en kort fornøjelse med de fede sandrotter tilbage i 2005, hvor de på ganske kort tid blev en af mine yndlingsgnavere næst efter tamrotterne, men jeg har ikke kunne finde nogen der solgte dem, hverken herhjemme i Danmark eller i udlandet, så da vi kommer ned til en hollandsk sælgers bord på messen og ser kassen med 4-5 stk i, var jeg ikke et sekund i tvivl om at de skulle med hjem. De bor midlertidigt i mit gamle rottebarselsbur, og de er begge meget kontaktsøgende og vælter til lågen når den bliver åbnet. Buskhalemusene havde jeg tilbage i 2008, hvor jeg ikke havde så meget glæde af dem, da de var sky og aggressive overfor deres egne unger, når de fik kuld, og ingen af kuldene nåede at blive mere end 14 dage gamle. De to hunner vi tog med hjem fra messen virker dog langt mere nysgerrige og der er knald på dem i deres bur. Vi har desværre også valgt at gå af med de sidste 2 ørkenspringmus. Beslutningen om at gå af med dem blev taget allerede for et år siden, hvis ikke de kom til at trives inden Jerry Springer var væk (Jerry blev aflivet for en måned siden pga. alderdom). Men hverken Tjula eller Jolly trives herhjemme, hvor Tjula stresser voldsomt og går i panik hver gang man åbner terrariet og Jolly paniker også en lille smule og har altid haft en stereotyp adfærd hvor han bare står og hopper frem og tilbage foran den ene glaslåge i terrariet. Vi har altid været overbeviste om at begge er vildtfangede og det er derfor de ikke har trivedes herhjemme, for det er de eneste 2 jeg har oplevet problemer med.
21. september 2013: Vi har idag taget en tung afsked med den kun 6 måneder gamle hanrotte Milo
18. september 2013: Efter anbefalinger fra erfarne folk, begyndte vi at snakke herhjemme om hvor vidt vi skulle skille vores 2 kongepythoner ad, som vi købte som et par der altid havde gået sammen og af sælger fik at vide at de godt kunne forsætte med at gå sammen, og jeg snakkede med sælgeren om han evt. kunne tage hunnen retur og idag var jeg inde og aflevere den smukke Nangini. Jeg indgik en aftale med sælger om at han fik Nangini retur og jeg i en periode efterfølgende kan hente gratis foder til Grima (hannen), en aftale vi selv er godt tilfredse med, for det vigtigste for os er at Grima for de mest optimale forhold hvor han går alene.
10. september 2013: Der er atter sket en del i dyrebestanden de sidste par måneder, både af gode og dårlige ting. 31. juli skulle vi hente 4 foderrotter til vores kongepythoner, og sælger spurgte om vi ikke kunne tage den 5. med, så han kunne få tømt buret og rengjort det til næste omgang, og det kunne vi selvfølgelig godt. 2 uger forinden havde jeg stået hos sælgeren og savlet over en lækker rotte, som jeg dog ikke ville købe, da jeg på daværende tidspunkt ikke ville have nye ind i drengegruppen, og da vi henter de 5 foderrotter er den samme rotte i blandt dem, og da jeg opdagede det var en dreng valgte jeg at han bestemt ikke skulle bruges til foder og han flyttede ind i drengegruppen og fik navnet Jago. Et valg jeg ikke fortryder, for han har et fantastisk sind og er mildest talt afhængig af opmærksomhed og han hænger det meste af dagen ved tremmerne for at få det. 4. september tog min kæreste hele vejen til Kokkedal for at hente den smukkeste og sødeste blue agouti dumbo rex dreng (Mowgli) til mig, som jeg fik i fødselsdagsgave (hun viste jeg ønskede mig sådan en) og den eneste grund til at jeg valgte at udvide gruppen yderligere, så der nu er 8 drenge er, at Milo (kun 6 måneder gammel) er kronisk syg og ikke forventes at blive rask, og hvis jeg ender med at miste ham, så skulle Jago have en jævnaldrene at lege. Idag, 10. september, har vi med stor sorg måtte tage afsked med vores meget gamle ørkenspringmus, Jerry Springer, som opnåede den flotte alder på 7 år og 8 måneder (de bliver normalt 6-7 år). Hun havde henover weekenden tabt sig meget, og var begyndt at døje med balancen og kom med små klik-lyde fra luftvejene, så hun blev taget med ned til vores dyrlæge hvor hun fik fred. Det er et hårdt tab af en trofast og stor personlighed i mit liv gennem de sidste 7 år, hvor hun har bragt megen glæde og fornøjelse i dagligdagen. Selvom hun ikke var et kæledyr, så kunne hun have været blevet det, for hun var utroligt nysgerrig og tillidsfuld overfor mig, og hun elskede at kravle rundt på min arm og hånd, når jeg sad foran terrariet. Hvil i fred gamle Jerry, du vil være stærkt savnet for dit tillidsfulde og nysgerrige sind.
25. juli 2013: Den sidste uge er yderligere 2 rotter faldet fra. D. 19. juli blev Bayard aflivet da han var begyndt at blive aggressiv og en kemisk kastration ikke hjalp ham. Igår måtte jeg aflive min store bamsede Blackies Falco, da han fik et kraftigt tilbagefald af den headtilt han fik for 4½ måned siden efter en blodprop i hjernen og ellers var kommet sig nogenlunde over, men denne gang var det ikke kun balancen han fik problemer, men også førligheden, da han var delvist lammet i benene, og dagen forinden havde der ingen problemer været med ham.
3. juli 2013: Dagen idag har været meget hård. Jeg har sagt farvel til mine sidste 5 hunrotter og har nu kun 8 hanrotter tilbage. Blackies Fiji ville have været fyldt 2 år om knap 4 uger, men hun var nu begyndt at tabe sig pga. sin cancerknude og jeg mente at det var tid til at sige stop nu. Blackies Eeva fyldte 2 år i fredags, men havde den seneste tid ændret sig i adfærden overfor de andre piger pga. en generende mælkekirtelknude. Blackies Chaos på 2 år og 3 måneder har altid reageret aggressivt overfor sine burkammerater når der skete forandringer i gruppen, og med Fiji's og Eeva's aflivninger mente jeg ikke at Chaos's psyke ville kunne håndtere dette overfor Gaia og Gypsy. Blackies Gaia og Blackies Gypsy ville have været de sidste 2 piger, men da begge altid har svinget mellem at være glade og aktive og til at være nervøse overfor alt, og især ved forandringer i gruppen blev deres nervøsitet ekstra stor, så efter nøje overvejelser mente jeg ikke at det ville være humant overfor dem at udsætte dem for denne stressfaktor hvor alle deres burkammerater ville forsvinde. Dertil var Gaia's immunforsvar ikke det bedste og hun blev nemt forkølet. Hvil i fred dejlige tøser, i vil altid være savnet. Det er en meget underlig og tom følelse ikke længere at have nogen hunrotter, da det var det køn jeg startede med at have for snart 13 år siden og altid har haft, men der vil desværre ikke komme nye hunner til, som tingene ser ud idag.
12. juni 2013: Der er sket en del herhjemme den sidste måned. 3 skønne rotter har forladt os. Blackies Elmo blev aflivet pga. kronisk stress, AmaZonas Fnuller døde af lungebetændelse/mycoplasma og Blackies Fay blev aflivet med en stor kræftknude i maven. Også de 2 europæiske dværgmus er døde. Hunnen blev aflivet med 2 store mælkekirtelknuder og hannen blev aflivet pga. alderdom. På den mere positive side er der tilgengæld kommet en enkelt lille hanrotte til, den skønne Milo, som blev fundet i en dyrehandel, hvor han var blevet indleveret sammen med flere kuldsøskende. Og efter flere års ønske om at prøve kræfter med hold af krybdyr er det nu endeligt lykkedes mig. Det blev dog ikke til gekkoer, som var min store drøm, men derimod til et par slanger (2 flotte kongepythoner). Sælgeren fortalte at dette par altid havde gået sammen og trivedes godt, på trods af at de normalt burde holdes alene, og meningerne om hvorvidt man kan have 2 slanger gående sammen er meget delte, men indtil videre får de lov at blive sammen, men vi er også klar til at sætte et ekstra terrarie op hvis vi bliver nødt til at skille dem ad.
10. maj 2013: Efter sidste kuld sidste sommer (født 28. juni 2012) indså jeg at min interesse for rotteavlen var væk og der har ikke været planer om kuld siden og der vil heller ikke komme flere kuld i fremtiden. På nuværende tidpunkt har jeg 15 rotter, 9 drenge og 6 piger, men med tiden vil dette falde til kun 5 rotter. Der arbejdes forsat på en ny hjemmeside, som allerede har taget snart halvandet år, da den bliver kodet fra bunden og derefter vil alle gamle data blive overført fra den gamle Joomla-database og når kodningen er afsluttet vil siden atter bliver opdateret jævnligt på trods af at der ikke kommer til at ske så meget, men der vil altid blive tilføjet nye billeder og videoer af rotterne og de andre dyr i hjemmet.
2. juni 2012: Efter nøje overvejelser har jeg valgt at genoptage opdrættet, dog i et langt mindre omfang end tidligere, da der pt. kun er en avlsegnet hunrotte herhjemme, og mængden af hunrotter vil på sigt komme til at ligge på max. 4-5 piger i alt, så der vil efter planen kun blive tale om max. 2 kuld om året fremover.
28. januar 2012: blackiestamrotter.dk er pt. igang med at lave en helt ny hjemmeside, hvilket betyder at der vil mangle en hel del information indtil de gamle sider er overført fra den gamle Joomla-baserede side. Derfor vil nogle af linkene i menuen ikke virke og der henvises derfor i stedet til den gamle side, hvor alt det gamle indhold stadig kan ses indtil opbygningen af den nye side er færdig. Hele den gamle side kan ses på: blackiestamrotter.dk/joomla
Læs mere...
17. januar 2012: Cefa-Cure behandlingen blev forlænget med yderligere 6 dage, og ialt blev kun 2 af de i alt 8 rotter, der var ramt af hæmolytisk streptokok bakterien, raske og en enkelt måtte aflives pga. en øjenskade, så d. 10. januar 2012 blev NoiaRats Napoleon og TAZZ Salsa podet i halsen hos dyrlægen og disse podninger blev sendt til et laboratorie for at afklare om de sidste 5 rotter der stadig havde mislyde nu også har bakterien i sig endnu, eller om de blot havde mislyde pga. arvæv. Igår, d. 16. januar 2012, fik vi svar på podningerne, og disse var meget nedslående. Både Napoleon og Salsa har stadig bakterien i sig, og den har udviklet multiresistens overfor stort set alt medicin der skulle kunne bekæmpe den, og det betyder at vi står med 5 rotter med denne multiresistente bakterie i sig. Et sidste behandlingsforsøg med Baytril, som tidligere har været forsøgt uden succés er nu sat igang, men denne gang skal de alle have dobbelt dosis af hvad det normalt skulle have. Vi har fået at vide at vi senest fredag d. 20. januar skulle vise meget klar fremgang, og hvis ikke dette er tilfældet er det aftalt med dyrlægen at vi skal ringe og bestille tid til aflivning af alle 5 ramte rotter. Jeg har på baggrund af hele dette sygdomsforløb, samt adskillige andre nedture med rotteavlen og rotterne generelt over de sidste 1½-2 år, nu valgt at give op og jeg har valgt at lukke avlen helt ned, da jeg ikke længere føler glæde, men nærmere belastning omkring det at lave kuld. Seriøse avlere, som lever op til de krav der er beskrevet under Udlån af avlsrotter, kan stadig låne hanner til parringer, da jeg stadig gerne vil have efterkommere til flere af dem.
14. december 2011: Efter baytrilkuren, som ikke havde nogen effekt kom vi istedet over på en 10 dages behandling med Cefa-Cure vet, hvor samtlige 8 rotter i behandling reagerede positivt, men efter behandlingen sluttede fik 7 af dem tilbagefald i forskellige grader, og vi skal nu igang med en ny omgang med Cefa-Cure, men denne gang i 20 dage.
8. november 2011: Der er idag kommet svar på SDA og svampetesten, selv om vi først havde forventet svar svampetesten sidst på måneden. Begge var negative, hvilket vil sige at der ikke blev fundet yderligere problemer udover hæmolytisk streptokok bakterien. Efter en snak med dyrlægen har vi nu startet behandling af alle rotter med mislyde eller snøften, da alle disse kan have bakterien i sig, og den skulle være ekstremt overfølsom overfor Baytril. Ifølge dyrlægen kan vi også ophæve karantænen, da bakterien kun smitter gennem snot og mundvand, hvilket betyder at så længe evt. rotteejere kommer på besøg, så skal de enten lade være med at røre vores rotter eller vaske deres hænder og arme med sæbe og skifte tøj når de kommer hjem. Vi vælger dog at holde døren lukket for besøg af andre rotteejere indtil vi er færdige med at behandle med baytril, og smittefaren er ovre, hvilket gerne skulle være engang i næste uge. Behandlingsforløbet er kun på 5-6 dage, og har vi stadig nogen med symptomer skal vi ringe til dyrlægen igen og få en tid til disse.
7. november 2011: Idag har en af de opdrættere der har været hårdest ramt af SDA mistanke fået svar på deres blodprøver, og der er heldigvis tale om en almindeligt forekommende forkølelsesvirus og SDA alarmen er blevet afblæst, og stort set alle opdrættere har idag kunne ophæve deres karantæner. Blackies Tamrotter forbliver dog i karantæne pga. bakterien, hæmolytisk streptokok (smitsom halsbetændelse), og hvor længe karantænen skal strække sig skal vi nu have snakket med dyrlægen om, men vi er nu så godt som sikre på at vores SDA test ikke vil vise noget som helst.
2. november 2011: Vi har idag fået svar på bakterietesten på Blackies Candy's luftveje, og der blev fundet den svært smitsomme bakterie, Hæmolytisk streptokok (halsbetændelse), som Ronaxan Vet burde have bekæmpet, men ikke gjorde det på trods af 3 uger behandling. Nu afventer vi blot resultatet af SDA testen, før dyrlægen vil tage stilling til et behandlingsforløb, hvilket forventes at tage op til 2 uger mere før dette foreligger. Resultatet af svampetesten vil først foreligge om ca. 1 måned.
24. oktober 2011: Blackies Candy havde på det seneste udviklet sig aggressivt overfor de andre piger og begyndte at bide hul, og blev idag aflivet. Hendes lunger og væv fra de øvre luftveje er samtidig blevet sendt til laboratoriet i Tyskland, hvor det vil blive testet for alle kendte bakterier og svampe, samt SDA virus, selv om vi dog ikke selv mistænker SDA i bestanden.

Velkommen til

Sidste nyt: